29. september 2012

fugle føde....


knækbrød med kerner masser af kerner....

What to:
1 dl Havregryn
1 dl Sesamfrø
1 dl Hørfrø
1 dl Solsikke kerner
1 dl Græskar kerner
3 1/2 dl Hvedemel
2 dl Vand
1 dl Olie
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

How to:
Alle frø, hvedemel, bagepulver og salt røres sammen.
Tilsæt vand og olie og rør det til en jævn dej.
Del dejen i 2 lige store portioner.
Rul den ud mellem 2 stykker bagepapir. Fjern det øverste lag papir og og drys med ekstra
sesam eller hørfrø.
Bages ved 200 grader i 15 – 20 minutter.
Jo længere, jo mere sprøde og gyldne bliver stykkerne.
Jeg skære dem ud i passende stykker straks de kommer ud af ovnen mens de stadig er varme.


Dette er nok noget af det nemmeste jeg nogen sinde har bagt. De er perfekt til morgenmad men er også super fine hvis man laver oste anretning eller til en tapas anretning....

27. september 2012

september so far.....

picture update....



1. ynglings figur fra Maria Rubinke udstillingen på Vejle kunstmusserum. 2. blommer af egen avl. 3. super fin gammel Bosch el-pisker som min veninde har fundet I want one!!! 4. passionsblomst. 5. ynglings Lola Ramona taske. 6. krukkerne er vinter klar. 7. random me. 8. bagsiden af min yngling porcelæns figur.  

23. september 2012

an apple a day....


Æblekage m vanilje og chokolade.

Super nem og lækker kage som kan serveres både lun og kold. det er lige nu vi har æbler i overflod så hvad er din undskyldning for ikke at bruge dem......



What to:
3-4 æbler
5 tsk. vanilje sukker
150 g blødt smør
250 g rørsukker
3 æg
210 g mel
1 tsk. bagepulver
100 g mørk chokolade, grofthakket

How to:
1 Skræl æblerne, skær i kvarte, fjern kernehuset, og skær hver kvart i 2-4 stykker. Vend æblestykkerne sammen med vanilje sukkeret og stil til side.

2 Pisk smør og sukker blødt, og pisk æggene i ét ad gangen. Bland mel og bagepulver, og fold det i
dejen. Kom dejen op i en springform. Kom æblerne oven på dejen, drys chokoladen over, og pres det hele godt ned i dejen.

3 Bag kagen 45-50 minutter ved 175 grader. Glem det gamle trick med strikkepinden, for at se om
dejen er bagt færdig. Æblerne gør dejen så fugtig, at strikkedimsen aldrig bliver helt ren. Vurder i stedet det yderste af oversiden på kagen – den skal være relativ sprød og fast.

4 Kagen kan godt serveres lun –eksempelvis med letpisket flødeskum eller cremefraiche. Du kan
også køle den af og drysse den med flormelis.


21. september 2012

done done and almost done....

Endelig, langt om længe, færdig.....næsten

Så er vi der næsten og kun næsten der mangler stadig lidt finish....
Det gamle bad og toilet er blevet et nyt rum og jeg elsker det, jeg mangler stadig at finde en skraldespand gerne en stor hvid Vipp eller en der minder om men lige nu er det desværre ikke i budgettet. Og ikke mindst mangler jeg nogle billeder til væggen  bag toilettet ved bare ikke helt hvad det skal være....



Hvis nogen kender et godt alternativ til Vipp skraldespanden må i meget gerne byde ind.....




17. september 2012

one more time....


Macarons....

Så har jeg igen forsøgt mig med Macarons og igen uden at være helt tilfreds. Jeg ved simpelt hen ikke om jeg syntes de er besværret værd....
De får en chance til og bliver jeg ikke tilfreds der så er det slut.....


Her har I opskriften så kan I jo selv give det et forsøg....

What to:
200 g mandel mel
160 g æggehvider
Salt
100 g sukker
Evt. frugtfarve
225 g flormelis

How to:
1) Start med at kværne smuttede mandler til fint mandel mel. Næste gang køber jeg færdig mandel mel

2)Pisk æggehvider stive med salt, og kom sukker i. Pisk videre, til marengsmassen er helt stiv. Kom
lidt dråber frugtfarve i massen, og pisk, til farven er helt fordelt.

3) Sigt mandel mel og flormelis sammen, så der ikke er klumper, og bland sammen med marengsmassen. Jo mere du blander de to ting, desto mere flydende bliver massen. Vær derfor forsigtig med at blande den for voldsomt.

4) Fyld massen i en sprøjtepose, og sprøjt den ud i 60 små cirkler på cirka 2 cm i diameter. De skal
være ret små, da de jo skal lægges sammen to og to med fyld imellem sig. Derfor er det også
vigtigt, at marengsmassen er så tynd, at de flyder lidt ud og bliver flade i det. Hvis massen danner toppe, så bland den lidt mere, så den bliver mere flydende.

5) Lad kagerne tørre i mindst 1 times tid, før du kommer dem i ovnen. Det er vigtigt, at de tørrer længe nok. Ellers risikerer du makronerne at krakelere på pladen.

6) Kom kagerne ind i en 175 grader varm ovn på varmluft, og skru ned på 140 grader med det samme. Bag kagerne i 12-14 minutter. Lad dem blive kolde på pladerne.



Hjemmelavet mandel mel:
Den nemmeste måde at lave dit eget mandel mel på er at købe smuttede
mandler og blende dem selv i en foodprocessor, minihakker eller en kaffekværn. Hak
mandlerne groft, og kom dem i foodprocessoren, og kværn dem på pulseprogram.
Kommer de hakkede mandler i en sigte, og sier det fine mel fra. Resten af mandlerne kommer du
igen i foodprocessoren og kværner dem og sigter igen melet fra. Bliv ved, indtil
du kun har mandel mel.

Ganache m kaffe og mørk rom:
200 gram
mørk chokolade
2 dl piskefløde
3 tsk. instant kaffe
6cl mørk rom

1 Hak chokoladen, og
kom den i en skål sammen m rom og kaffepulver.

2 Bring fløde op at
koge, og hæld fløden
over chokoladen.

3 Pisk, indtil chokoladen
er opløst, og lad
den køle af,
inden du bruger den.

14. september 2012

efterårs mad.....


må jeg have lov at anbefale.....

gris med øl og æbler....
Ca 3-4pers

what to:
700 g nakkekoteletter
3-4 spsk. mel
5 spsk. olivenolie
2 rødløg, skåret i tynde skiver
2 store fed hvidløg,finthakkede
5-6 salvie, timian og eller rosmarin
3 æbler, skåret i kvarte
ca ½ l hvedeøl, porter eller ale
2 dl hønsefond
1-2 dl fløde
Salt
Peber

how to:
1) Skær koteletterne i tern og vend dem i mel. Brun ternene i olie. Tag kødet op og læg til side. Skru ned for varmen og steg rødløgene i 10 minutter, til de begynder at karamellisere. Kom hvidløg og krydderurter ved og steg i et par minutter. Vend æblerne i og lad dem stege i nogle minutter. Læg kødet i gryden og hæld øl og fond ved, så det dækker kødet.


2) Læg låg på, skru ned og lad kødet simre i 2,5- 3 timer. Kig til gryden hver time og hæld mere øl ved, hvis gryden er ved at koge tør. Smag til med salt og peber.
3) Tag kødstykkerne op og si saucen, pres al væden ud af løg og æbler. Kom saucen tilbage i gryden, skru op for varmen og kog saucen ind og tilsæt til sidst fløden. Den bliver ikke tyk, men mere blank og koncentreret i smagen. Læg kødet tilbage i den indkogte sauce og server med kartoffelmos.




€